Vedligeholdelse af krukker

Terracotta-krukker fra Casatina, vedligeholdelse

 

Casatina havekrukker af Impruneta-terracotta eller Galestro Colorobbia er særligt robuste og frostsikre. De kan stå ude året rundt og bliver kun smukkere med årene.

 

Frostsikre havekrukker; Impruneta Terracota

Casatina krukker i natur terracotta er håndlavede hos Masini i Firenze. I Masinis lergrav har jorden specielle egenskaber som gør krukkerne usædvanligt robuste. Det mineralholdige ler brændes ved 930°C for at sikre optimal modstandsdygtighed mod vejr og vind. Casatina krukkerne kan modstå selv den koldeste, danske vinter. Kvaliteten fås ganske enkelt ikke bedre.

 

Frostsikre havekrukker; Galestro Colorobbia

Casatina er eneforhandler i Skandinavien af krukker fra LABORATORIO S. ROCCO. Som nanvnet antyder kommer krukkerne fra Italien, nærmere betegnet området ved Sienna. Det er et stort anerkendt pottemagerværksted, som bl.a laver krukker i indfarvet terracotta. De anvender den specielle patenterede ler Galestro Colorobbia, som er en ler med en række egenskaber, herunder at den er frostsikker når den bliver brændt ved 980 grader.

Sådan bevarer du dine Casatina krukker for livet

Følger du disse tre enkle råd, kan du glæde dig over dine Casatina terracotta-krukker resten af livet.

  • Stil krukken på pottefødder. Krukken skal hæves 1-2 cm fra jorden så overskydende vand kan løbe fra.
  • Undgå at jorden i krukken er for kompakt. Bland gerne din pottemuld med lecakugler eller læg et lag leca i bunden af krukken.
  • Læg eventuelt et buet potteskår over hullet i bunden inden du fylder jord i potten. Så stopper hullet ikke til.

 

Livslang holdbarhed

Terracotta-krukker fra Casatina er en god investering. Du kan nyde den i haven året rundt med årstidens planter – og lade den gå i arv til dine børn eller børnebørn. Når du blot passer den som beskrevet, vil den holde vinter efter vinter uden at skalle eller revne. Med årene vil krukkerne fra Casatina få den eftertragtede patina der gør dem endnu smukkere.