Linum Boligtekstiler

Linum – tekstiler til alle rum i huset

Casatina har, efter at have solgt Linum i egen butik gennem 6, fået agenturet på Linum her i Danmark. Og vi glæder os til at få Linum gjort mere kendt her i Danmark - det fortjener det. Linum er efter vores opfattelse "value for money" og der findes i sortimentet mange lækre produkter - altid i naturmaterialer - og det vil altid være muligt at finde noget, som passer til dit hjem. 

Linum repræsenterer et kreativt møde mellem Svensk design og svensk tekstil tradition. Linum tilbyder et bredt sortiment af bløde tekstiler til hjemmet med et utal af muligheder for at kombinere. Kollektionen indeholder mere end ettusinde produkter. De kan blive mikset og matchet til at give et specielt udtryk eller en følelse, som passer til en given lejlighed eller atmosfæren i dit hjem.

Linums mønstre er kreeret af svenske tekstildesignere, og har gennem årerne modtaget mange priser for innovative designs.  

Linum anvender kun naturlige materialer af højeste kvalitet til både garner, farvepigment (øko-tex certificerede) og syninger.

Linum har designet, udviklet og produceret tekstiler af høj kvalitet i mere end 45 år. Selskabet blev etableret i 1966 af Sven Kempe efter han havde rejst i Indien. I hans tid i Indien udsprang ideen om at hjælpe og støtte udviklingen i den sydlige del af Indien. Det har han kombineret med det bedste i svensk design, som er grundlaget i selskabets kultur og filosofi. Alle produkter fremstilles fortsat på samme sted i det sydlige Indien, hvor man i alle år har gået op i miljø i alle aspekter, herunder arbejdsmiljø.

Hovedkontoret ligger i Uppsala, Sverige og med stort flot Showroom i Stockholms centrum. Produkterne sælges i hele Europa og Australien. Du finder Linums tekstiler mange steder bl.a Printemps i Frankrig, Selfridges i England og La Rinascentre i Italien og nu også med et net af forhandlere her i Danmark.

Du er altid velkommen til at skrive eller at ringe for at høre hvor du kan købe Linums produkter. Fra 1. janaur vil det være muligt at købe en del af sortimentet i Casatina web-shop.